Dimitri From Paris til Vega

I slutningen af september slår Vega dørene op for en stjerneparade af DJ’s, når Dimitri From Paris lægger vejen forbi. Med opbakning fra ingen mindre end de lokale helte, Peter Visti og Kenneth Bager, kan du forvente det helt store dansebrag, når legenden indhyller Store Vega i varme diskorytmer og dundrende frankofilt housemusik. Det bliver som et kig 15 år tilbage i tiden, hvor Vega lyste klart på den europæiske klubhimmel. Med en cocktail i den ene hånd og champagne i den anden kan du danse dig gennem aftenen til Dimitri From Paris eklektiske dj set. 

http://www.dimitrifromparis.com

Nana Mouskouri til Danmark

Legenden – den græske sangstjerne – Nana Mouskouri kommer til Danmark og giver to koncerter – en i Herning og en i København. Nana Mouskouri gav ellers sin afskedskoncert tilbage i 2008, men nu turnerer hun et år for blandt andet at markere 50 året for sit gennembrud med White Rose of Athens, og 50 året for at hun sang Paraplyerne fra Cherbourg med Michel Legrand ved det internationale melodi grand prix i London. Med sig på scenen i Herning Kongrescenter og Imperial Biograf har hun fire franske musikere og sin datter, Lénou, der også har en sangkarriere. 

www.nana-mouskouri.net

Come Together på Europa tour

Come Together fortsætter sin tour i Europa – og vender lidt hjem. 12 forestillinger i Stavanger, Norge, fire i Geneve, Schweiz og tre i Danmark – Aarhus, Randers og Aalborg skal det velkendte cast med blandt andre Jimmy Jørgensen, Mark Linn, Mani Spinx, Martin Greis, Lotte Andersen, Sara Grabow og Louise Hart opføre. Det bliver første gang, Come Together kommer til Schweiz, mens det er tredie teaterkoncert, Stavanger får fornøjelsen af. www.tc-cometogether.dk

www.tc-cometogether.com

Felix Da Housecat til Danmark

Felix Da Housecat har siden 90’™erne været anerkendt inden for house og electroclash genren, hvor han remixer andre kunstnere og producerer sit eget materiale. Han har gennem tiden lavet populære remix af blandt andre Madonna, Kylie Minogue og Britney Spears. I 2012 havde Felix Da Housecat, Black Eyed Pease sangeren WILL.I.AM. med på sin single ‘Burn the Disco’. Så gå ikke glip af en af vor tids største house musikere, Felix Da Housecat, når han optræder på KB3 i København den 7. februar og Studenterhuset Aalborg den 8. februar.

www.theefelixdahousecat.com

Adventure Club til Rust

Duoen, som består af Christian Srigley og Leighton James, mødte hinanden på High School i Montreal. De begyndte som et hardcore pop-punk band, men bevægede sig hurtigt videre til den elektroniske genre, som har medført en tydelig succes. Adventure Club har haft flere af deres sange med i forskellige tv-shows, som for eksempel MTV’™s ‘Teen Wolf’. De slog for alvor igennem i 2009 med deres remix af det amerikanske rockband Brand News sang ‘Daisy’. Duoen er også kendt for deres spektakulære live-shows, hvor de når helt ud over scenekanten med deres energiske musik. Gå ikke glip af deres show, når de gæster Rust den 31. Januar.

www.facebook.com/AdventureClub

Niels Lan Doky Trio

Den verdenskendte jazz-pianist Niels Lan Doky er efter flere år i Paris nu tilbage på dansk grund og klar med sit 37. album ‘Scandinavian Standards’. Et koncept album, som hædrer den skandinaviske musiktradition gennem genindspilninger og fortolkninger af kendte numre fra Sverige, Norge, Finland og Danmark. Niels Lan Doky står også bag det nye spillested i København, The Standard, der kombinerer madoplevelser med musik. Niels Lan Doky optræder i både København og Aarhus og Aalborg med sin trio, der består af Niclas Bardeleben og Jonathan Bremer.

www.nielslandoky.com

H.C. Andersen i moderne udgave

Wallengren Music and Theatre Management præsenterer Nordisk Film Lives nye store teateropsætning H.C. Andersen i udlandet. Stykket er baseret på H.C. Andersens originale eventyr, som præsenteres af en række af verdens bedste artister fra ballet og breakdancere til Cirque du Soleil dronningen Valerie Inertie. Den banebrydende scenografi projekteres i 3D på scenens flader og skaber farvestrålende og dynamiske omgivelser for artisterne. Stykket, der har premiere i Tivoli den 3. september, instrueres af Steen Koerner og udvikles af Big City Brains.

www.hca-eventyrshow.dk

Come Together til Sverige

Nu kan svenskerne glæde sig til at opleve Come Together. 13. marts 2014 har Teaterkoncert Come Together – skabt af Nikolaj Cederholm og Jens og Peter Hellemann – premiere i Uppsala. Det bliver den succesfulde version fra Østre Gasværk i København med blandt andre Jimmy Jørgensen, Lotte Andersen og Mark Linn, der skal opføres 20 gange i den nyopførte arena, Fyrishov, nord for Stockholm. Come Together solgte 160.000 billetter, da den spillede 200 gange i København.

www.uppsalastadsteater.se

Randy Crawford & Joe Sample til Norge

Den amerikanske soulsanger Randy Crawford, kendt for hits som “Street Life” (1979 sammen med Crusaders) og One Day I’ll Fly Away (1980) giver koncert i Stanvanger Koncerthus. Hun optræder med Joe Sample (tidligere Crusaders) og hans trio, og koncerten er en del af en større Europa turné. Crawford og Samples samarbejde går tilbage til 1970’erne, hvor Joe spillede piano på Randy Crawfords første album, Everything Must Change (1976). Siden medvirkede Crawford som nævnt på Crusaders-hittet Street Life. Randy Crawford og Joe Sample fandt sammen igen på duoalbummet Feeling Good fra 2007, og siden har de turneret sammen.

http://www.youtube.com/watch?v=JlAx12_L9Pg

Fritz Kalkbrenner til Danmark

Til foråret fyldes KB18 og Studenterhuset Aalborg med Fritz Kalkbrenners soul-inspirerede elektro beats. Hans nyeste album ‘Sick Travellin’ er netop blevet udgivet, og er blevet varmt modtaget af anmelderne. Fritz™ genre er svær at definere. Hans dybe følelsesmæssige house sound er inspireret af mange forskellige genrer og udfordrer publikum på flere fronter.

ww.fritzkalkbrenner.com

da_DKDansk